Vi søger ansvarlige til vores nye arrangørgrupper i Kulturkapellet Aarhus. Dette er et nyt tiltag som vi er rigtig spændte på! Vi i bestyrelsen skal nok love at tage os af alt det kedelige og administrative, så I kan lave alt det sjove. Vil du gerne være i en af arrangørgrupperne, men uden det ledende ansvar? Så hold your horses, vi skal nok skrive ud når de ansvarlige er fundet, og vi er klar til at skabe nogle gode grupper.

Masterclasses/workshops

Vil du arbejde med professionelle aktører i det scenekunstneriske miljø, og vil du være med til at bestemme husets fremtidige workshops?

Kulturkapellet Aarhus søger ansvarlig for vores masterclasses/workshops, for at kunne tilbyde kreative laboratorier hvor der er rum til at kunne udforske alle sider af scenekunsten. Synes du at vækstlagsaktørerne i Aarhus har brug for en workshop i skuespil, masker, dans, skrivekunst osv., så er det dig vi har brug for.

Fredags- og netværksbarer

Elsker du at sidde i festudvalg, og har du flair for networking og sociale arrangementer? 

Kulturkapellet Aarhus søger ansvarlig for vores faste netværksbarer. Som ansvarlig har du desuden styr på baren i huset, så vi altid har fyldt op med lækre kolde og billige øl. Kulturkapellet Aarhus stræber efter at kunne tilbyde et stort netværk på tværs af det Aarhusianske vækstlags-miljø, og her hjælper det ofte med en kold øl og noget lækkert musik.

Events

Vil du gerne kunne skrive eventmager på CV’et, og trives du i kreativt gruppearbejde? 

Kulturkapellet Aarhus søger en event-ansvarlig som kan have det forkromede overblik over hvor mange balloner, glimmer og banko-plader der skal til for at holde et event. Der findes ingen grænser for, hvad du kan stable på benene, om det er strik og film, burlesque, sommerfester osv. Du kommer selvfølgelig til at have en arrangørgruppe som hjælper dig med alt det praktiske arbejde. 

Forskønnelse og udvikling

Kunne du tænke dig at sætte dit præg på Kulturkapellet Aarhus, så meld dig som ansvarlig for husets forskønnelse og udvikling. Det gælder alt fra renovering af huset, så vi hele tiden sikre os, at huset er tiptop - men det handler også om at gøre huset til et dejligt og hyggeligt miljø at være i. Du bestemmer, hvad der skal hænge på væggene, hvilke farve væggene skal have, hvilke udsmykninger huset skal rumme. 

Koncerter

Brænder du for at arbejde i musikbranchen, så kunne dette være et ideelt sted at starte! Kulturkapellet Aarhus søger en koncert-ansvarlig til at udvikle Kapellets musiske repetoir på stedet. Din opgave er at hyre bands og musikere til at spille på vores Kapelscene. Du kommer selvfølgelig til at have en arrangørgruppe som hjælper dig med alt det praktiske arbejde. 

Du får en kontaktperson i Kulturkapellet Aarhus’ bestyrelse, som du altid kan skrive til hvis der opstår spørgsmål.