!!AUDITION TIL KAPELPRODUKTIONEN!!
Synes du det er nice at have hænderne med i det hele? Nyder du at stå i spotlyset så vel som at være backstage? Så har vi projektet for dig! Kulturkapellet søger medvirkende til deres nye eventyrlige immersive projekt, som sættes op i efteråret 2025.
Vi søger unge teaterinteresserede som måske ville beskrive sig på en af disse følgende måder
Skuespiller, Sanger, Danser, Gøgler, Musiker, Lyd- og lystekniske hoved, Scenograf-nød, Skrædder-fidus, Makeup-loppe……Eller bare dig, som synes det lyder mega spændende og har lyst til at prøve kræfter med vækstlagsteater.
Hvis du er nysgerrig og har flere spørgsmål eller vil du bare hoppe direkte på audition så skriv til os på info@kulturkapelletaarhus.dk
Uformelle auditions bliver afholdt fra 17.00 - 20.00 d. 10 - 12 marts på kapelscenen på kulturkapellet.
Du kan vise os lige hvad du vil, monolog, portofolio, et stykke musik, dans eller alt muligt andet. Bagefter vil vi tage en snak og en forventningsafstemning og høre, hvorfor lige netop dette projekt har vagt din interesse.
Hvad er kapelproduktion?
Kulturkapellet Aarhus iscenesætter sin første egenproduktion!
Vi vil lave hele kapellet om til et immersivt univers, hvor publikum kan vælge vandre rundt og undersøge de forskellige rum, følge en karakter for at få deres perspektiv på fortællingen eller placere sig i ét rum og opleve forskellige karakterers veje krydse.
Forestillingen vil forhåbentligt blive skabt med hjælp fra husets medlemmer, venner og andre kulturinteresserede i Aarhus, som også kommer til at fungere som de skuespillere, publikummet kommer til at møde.
Vi arbejder ud fra et ret kendt eventyrunivers, der kombinerer den verden vi lever i og kender, med en underverden af feer, drømme og måske noget dæmonisk?